Kapitel 5

BLAKE'S SYNVINKEL

Jeg har fundet min mage.

Men hun vil ikke have noget med mig at gøre.

Jeg er rasende.

Hvorfor vil hun ikke have mig?

Jeg kigger på Graham; han har et tomt udtryk i ansigtet, men jeg ved, at han er såret. Han har endelig mødt sin datter, og hun vil ikke have noget med ham at gøre. Jeg kender ikke hele omfanget af problemet mellem dem, men hvad end det er, er det ikke godt.

"Jeg er ked af det, Blake," siger han pludselig til mig, stadig stirrende frem for sig, men vender sig mod mig, da jeg kigger på ham, og jeg bemærker, at han smiler, men det er et lille smil. Han siger ikke noget mere.

"Er du okay, Graham?" spørger jeg ham, han kigger blankt på mig, men jeg fortsætter. "Jeg vil gerne sige undskyld for det, der skete på caféen."

Han nikker, og jeg kan mærke skyldfølelsen stråle fra ham. Han er dybt såret.

Han stirrer i nogle øjeblikke, men sukker højt.

"Vi skal se din far, når vi kommer tilbage til flokhuset, men kan jeg bede dig om én ting?" siger han bedende. "Fortæl ham ikke noget om, at Izzy er din mage endnu."

Den udtalelse overraskede mig. Hvorfor ville han ikke have, at jeg fortalte min egen far om at have fundet min mage, især når min mage er hans bedste vens datter? Eller, rettere sagt, hans længe savnede datter.

"Hvorfor, Graham? Han ville være glad for, at jeg har fundet min mage," sagde jeg, men udtrykket i hans ansigt siger noget, jeg ikke kan læse.

"Det vil han være, når han finder ud af, at det er med min datter, men der er nogle ting, du ikke ved om situationen, og derfor skal vi se ham først. Vi skal forklare nogle ting for dig; det kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor Izzy ikke vil have en mage," siger han endelig.

Jeg så forbløffet på ham, men kom mig hurtigt.

"Okay, jeg vil ikke sige noget, men Graham, hvad skete der, siden hun hader dig så meget?" spørger jeg, men jeg fortryder det straks, da ordene forlader min mund.

Hans skam rammer mig. "Jeg sårede hendes mor på den værst tænkelige måde. Jeg gik heller ikke hen og gjorde krav på hende som min mage," siger han stille. Jeg er chokeret. "Jeg vil forklare mere, når vi ser din far."

Jeg ser tilbage på manden, der hjalp mig med at træne, når min far var for optaget til det. Jeg blev gode venner med hans søn Dale, som nu er min kommende beta, og hans søster Kacey. De var som mine egne søskende. Vi skændes og kæmpede som søskende.

Izzy ville have gjort et godt indtryk på mig, hvis hun var omkring. Hendes sexede figur i de pyjamas - jeg kunne ikke se, hvilken form hun havde, men jeg var ligeglad. Hendes blå øjne, brune hår, der var trukket op i en rodet knold på toppen af hendes hoved, og lyserøde læber gjorde, at jeg ønskede hende endnu mere. Hendes øjne glødede grønt, da hendes panter kom tættere på. Den kraft, der kom fra hende, når hendes panter kom tættere på, var urovækkende. Der må være mere ved hende, da jeg følte, at kraften rullede af hende i bølger, men det afhængte af hendes følelser, og på det tidspunkt kunne jeg kun føle vrede og raseri.

Vi sad i stilhed i et stykke tid; flokhuset var langt fra byen, men chaufføren sad fast bag nogen.

Graham kigger ud af vinduet.

Jeg mind-linkede min far: "Hej far, vi er på vej med kagerne. Der skete noget, du skal vide... Izzy er tilbage," siger jeg.

"Hej søn, ja, jeg hørte det. Graham tog hen for at se hende. Jeg går ud fra, at det gik forfærdeligt. Jeg sagde til ham, at han skulle vente et par dage, så hun kunne falde til," siger han med en ru stemme.

Jeg sukker. "Forfærdeligt er en underdrivelse. Hun var vred. Han vil have os tre til at mødes på dit kontor om det," siger jeg.

Min far er stille et øjeblik, men pludselig siger han: "Vi skal tale. Jeg synes, du skal være der og høre det hele, eftersom du snart bliver alfa."

"Okay, vi er der om tyve minutter," siger jeg. Jeg holdt mig til hvad Graham sagde om ikke at fortælle min far, at Izzy er min mage.

Vi kommer endelig tilbage til flokken efter at have kørt i tyve minutter efter samtalen mellem mig og min far.

Vi stiger alle ud af SUV'en, da den stopper udenfor flokhuset.

Paul, min kommende gamma, står ved siden af. Jeg ved hvorfor han er her. Hans mage Alice var tæt på at få hovedet revet af for respektløshed mod mig, men ud fra hans ansigtsudtryk, ved han det.

"Undskyld for Alice, Alfa; hun beskyttede sin mor," mind-linker han mig. Jeg nikker til ham. "Jeg vil undskylde til hende bagefter."

Han ser på mig med et mærkeligt blik. "Du burde ikke undskylde til hende. Hun vænner sig stadig til vores måder her. De mistede alle deres flok for mange år siden og har flyttet rundt meget gennem årene," siger han, men ser bag mig mod Graham, som er i sin egen verden. "Han skulle ikke være gået derhen," siger han. "Jeg ved det meste af hvad der skete på grund af Alice, og det er ikke godt."

Jeg ser tilbage på ham, forbløffet. "Jeg håber at vide mere, når vi går og ser min far på hans kontor," siger jeg tilbage og lukker mind-linket.

Han nikker og løber til sit hus, som han deler med Alice; han savner hende sikkert. Alice nævnte, at hun ville fortælle Izzy, men hun ved ikke hvordan hun ville reagere på nyheden om at hun har en mage.

Der må være en grund til at hun hader tanken om mager.

Jeg hører en knurren i mit hoved, min ulv Axel. "Hun vil komme rundt snart. Jeg tror vi bare skal tage det langsomt med hende."

Jeg er målløs; min ulv har altid snakket om sin mage i årevis, men han har aldrig været så blød. Han er normalt besidderisk over sin mage. Men når jeg tænker over det, vil Axel bare det bedste for Izzy, selvom det er at tage det langsomt.

"Hvad er der sket med dig? Du har været stille siden du fortalte mig, at Izzy var min mage," siger jeg til ham.

Han er stille et øjeblik, men tager en dyb indånding. "Jeg er følsom over for vores mage, fordi jeg tror, at det at se hendes far efter så mange år gjorde hende vred," siger han. "Også, hendes panter er stærk; hendes kraft kommer fra Izzys følelser, og jeg tror hendes kat har sine egne følelser om situationen. Jeg tror vi skal vide hvad der skete."

"Jeg tror du har ret, Axel. Lad os finde ud af hvad pokker vi er oppe imod," siger jeg til ham.

Han griner og sætter sig i baggrunden af mit sind, hviler men er på højeste beredskab og venter på at finde ud af mere om vores mage.