Kapitel 232: En 'beruset' ærlighed.

(Marcus' POV)

Da jeg krammede hende, forsøgte jeg at kysse hende, men hun skubbede mig væk, tydeligt irriteret. Hun kæmpede endda for at vende sig og skubbe mig væk, men jeg holdt hende tættere.

"Jeg har savnet dig," hviskede jeg i hendes øre, og forsøgte at lyde sløret, så hun ikke skulle mistænk...

Log ind og fortsæt med at læse