Kapitel 333: Theresas barndomsstrafferum.

(Ved Theresas synspunkt)

Væggene var præcis, som jeg huskede dem. Falmede, revnede, kolde.

Strafferummet.

Et sted, jeg aldrig troede, jeg skulle træde ind i igen. Men her var jeg. Tilbage, hvor de altid fik mig til at føle mig værdiløs.

I det øjeblik døren lukkede bag os, følte jeg mine knæ svig...

Log ind og fortsæt med at læse