Kapitel 110

ISABELLA

Selvom jeg sad der, indhyllet i Ashers arme med Knox og Jax tæt ved, snurrede mine tanker. Varulvejægere? Udtrykket blev ved med at gentage sig i mit hoved, og det gav mindre og mindre mening, hver gang jeg tænkte på det. Det føltes som om, jeg forsøgte at løse et puslespil med brikker...

Log ind og fortsæt med at læse