Kapitel 108: Riley

Stilheden er øredøvende, og hvert skridt giver genlyd gennem det tomme lager. Skyggerne kryber langs væggene, strækker sig og vrider sig i uhyggelige former, mens vi bevæger os fremad. Jeg forventer halvt at høre Sofias stemme—måske grædende, måske råbende om hjælp—men der er intet. Kun kold, tom st...

Log ind og fortsæt med at læse