KAPITEL 146: SÅ SKIDE DUMT

Åh, April, du dumme, dumme pige.

Blikket i Lucas' øjne er underholdt, næsten kærligt. Som om han beundrer en såret mus, der troede, den kunne gnave sig fri af en fælde.

Han vipper min telefon en smule, mens han ser lydoptagelsen fortsætte med at stige ved hver raslen, hvert åndedrag.

Jeg rører ...

Log ind og fortsæt med at læse