KAPITEL 38: EN SKY AF KONFETTI

Det kræver en indsats at vikle June fra mig uden at vække hende. Hele tiden banker mit hjerte vildt i brystet, Elizas ord gentager sig i mit sind som en ødelagt plade.

Din kjole. Din kjole. Din kjole.

Da jeg endelig kravler ud af sengen, skynder jeg mig hen til Eliza.

"Hvad er der sket?" hviske...

Log ind og fortsæt med at læse