KAPITEL 92: DIREKTE TIL LIGHUSET

"Sommer," hvisker jeg i rædsel. "Hvordan kan du sige det?"

June snøfter og rækker op for at tørre tårerne, der strømmer ned ad hendes kinder. "Hvis jeg døde, ville du være fri."

"Stop med at sige det," hvæser jeg, mens mit bryst hæver og sænker sig, som om jeg lige har løbet et maraton.

"Måske ...

Log ind og fortsæt med at læse