Kapitel 119: Tåbeligt

Kapitel 119: Dumdristig

Richard

Jeg stod foran mine krigere og stirrede ind i deres øjne, på udkig efter tegn på svaghed eller frygt. I dag var dagen, hvor vi ikke kunne tillade vores menneskelighed at tage over. Jeg havde brug for deres dyr og deres styrke.

"Mine brødre, mine søstre," begyndte j...

Log ind og fortsæt med at læse