28. Løgner, du narrede mig!

Eve

Eve stirrede ind i hans øjne i hvad der føltes som en evighed. Begge holdt de stille; det eneste, der kunne høres i rummet, var den svage lyd af musik, der spillede nedenunder. Hun sukkede dybt, overvejede om hun skulle fortælle ham sin version af begivenhederne eller ej.

"Jeg ved ikke, hve...

Log ind og fortsæt med at læse