Kapitel 70

Raleigh

Jeg bliver ved med at stirre på døren, der lige er lukket bag ham, ude af stand til at tro, at han bare gik. Et øjeblik senere åbner den igen, og håbet fylder mig, at han er vendt tilbage, men da mine brødre stormer ind gennem døren, alle tre med forvirring skrevet i ansigterne, ved jeg ude...

Log ind og fortsæt med at læse