Kapitel Femogfyrste

Raleigh

Da Lincoln og jeg endelig kommer ned ad trappen, sidder alle tre af mine brødre ved bordet, deres morgenmad urørt, mens de kaster dræberblikke mod manden bag mig.

"Undskyld," mumler jeg, mine kinder bliver varme, mens jeg tager en af de to tomme pladser med en tallerken og bestik foran. Lin...

Log ind og fortsæt med at læse