Kapitel ti

Cheyenne

Jeg åbner døren og siger ikke et ord.

I et sekund glemmer jeg, hvordan man trækker vejret.

Han står der, som om han har kørt lige igennem sin egen tøven for at komme herhen, som om det eneste, der holder ham oprejst, er den instinkt, der skubbede ham ud af sin bil og hen til min veranda. H...