Kapitel 15

Dallas

Maskinens summen plejer at falde mig til ro. Det er halvdelen af grunden til, at jeg stadig elsker de sene eftermiddage i biksen, hvor det højeste i rummet er nålens brummen, Coops elendige musiksmag og en eller anden, der taler sig selv igennem smerte, som om de forhandler med Gud i rea...

Log ind og fortsæt med at læse