127 | SALT OG BRÆND

Skabningens lange lemmer og sorte kløer er uforvekslelige, da den kaster sig mod os. Mindre end de sidste to, jeg stod overfor, har denne stadig et mærkeligt menneskelignende ansigt, der fortæller mig, at det ikke er en af de to, der kom forbi sidste gang. Jeg skubber Darine mod huset og holder mine...

Log ind og fortsæt med at læse