129 — To linjer...

Da Julian fortalte mig, at jeg skulle blive hjemme og hvile, åndede jeg dybt lettet op, men som timerne gik, voksede min angst. Julians ord plagede mig, især hans hævede, blodsprængte øjne, da han vendte tilbage til sengen med en varm te, der beroligede min mave, mine nerver og mit sind. Men denne f...

Log ind og fortsæt med at læse