160 - Stor dag.

Da jeg endelig faldt i søvn, var solen allerede stået op. Men det var intet problem for Julian... så snart han havde sagt de bombastiske ord, faldt han i en dyb søvn. Hans stærke arm lå stadig om mig, holdt mig i ske, mens hans tunge vejrtrækning kildede min nakke og måske også min brystkasse.

Jeg v...

Log ind og fortsæt med at læse