Kapitel 152

DELILAH

Jeg skriger ikke, for - tja - hvad ville pointen være? I enogtyve år har jeg endnu ikke hørt om nogen, der har reddet sig selv fra en pludselig død ved at skrige for deres liv. Det er allerede forbi. Jeg kan lige så godt acceptere det. Hvis bare jeg havde en måde ikke at føle smerten ...

Log ind og fortsæt med at læse