Kapitel tre hundrede seksogtredive

DRAVEN

Et tordenbrag får mig til at springe op i sengen, og et øjeblik glemmer jeg, hvor jeg er. Jeg glemmer, hvordan jeg kom herhen, i vores seng. Dominics og min.

Det er rigtigt. Jeg er stadig i packhuset.

Men vent! Hvor er Dominic? Det sidste, jeg husker, er, at jeg døser på hans skød i ...

Log ind og fortsæt med at læse