Kapitel fire hundrede nioghalvfjerds

KODA

Mens jeg ser hende pænt arrangere sin skitseblok tilbage i rygsækken, minder det mig om en anden tid. En tid, hvor hun var helt alene i skoven og havde brændt det meste af sine ting til aske bare for at holde sig varm. Det går op for mig lige der, at jeg aldrig har spurgt hende hvorfor h...

Log ind og fortsæt med at læse