Kapitel Fem Hundrede Toogtyve

POLLY

Jeg plejer ikke at sove godt i Madocs seng, men denne morgen føltes helt anderledes. For det første delte jeg monstrositeten med et overdimensioneret, ekstra fluffy, majestætisk bæst, der måske eller måske ikke har en forstuvet ankel. Jeg mener, jeg ved det ikke, jeg er ikke dyrlæge, men i...

Log ind og fortsæt med at læse