Kapitel Seks hundrede enogtyve

JIPSEE

Jeg ved ikke, hvor længe der er gået – næppe særlig længe – for da jeg kommer til mig selv efter mit seneste “anfald”, ligger jeg stadig svøbt i de varmeste, mest muskuløse, ubarmhjertigt egetræsagtige arme, jeg nogensinde har haft den udsøgte skændsel at tage en lur i.

*Han holder sta...