Kapitel 84

DRAVEN

"Ja," siger jeg, nikker med hovedet og ryster tårerne væk fra mine øjne.

Gud, hvor er han smuk. Da han trådte ind i rummet, ville jeg falde i hans arme, men i stedet trådte jeg væk. Jeg må være stærk. Mens jeg stirrer på ham, knælende foran mig, indser jeg, hvor meget jeg har savnet bare...

Log ind og fortsæt med at læse