Kapitel 6 Hold dig væk fra Emily

Patrick samlede den bevidstløse Emily op og skyndte sig til hospitalet uden at tænke sig om to gange. Shirley stod alene ved indgangen til klubben, rasende. Netop da kom Marlon ud.

"Hvorfor står du her alene? Hvor er Patrick?" spurgte Marlon.

"Patrick tog Emily til hospitalet," mumlede Shirley.

Marlon så forbløffet ud. "Hvad?"

"Emily besvimede pludseligt, så jeg bad Patrick om at tage hende med. Jeg kunne ikke få fat i en taxa. Kan du give mig et lift? Jeg er virkelig bekymret."

Marlon gennemskuede Shirleys skuespil, men var oprigtigt bekymret for Emily.

"Kom ind."

På hospitalet gik Patrick nervøst frem og tilbage i korridoren og kastede et blik mod døren til skadestuen hvert sekund. Han var et bundt nerver og kunne ikke forestille sig, hvad der kunne ske med Emily.

'Okay, du vinder,' tænkte Patrick. 'Bare vågn op denne gang. Du kan tage hvad som helst på, selv det armbånd!'

Kort efter blev Emily kørt ud fra skadestuen.

"Doktor, hvordan har hun det?"

Lægen så strengt på ham. "Patienten har alvorlige allergier. Hvordan kan du være så skødesløs? Hun er stabil nu, men skal observeres i to dage. Gå og få styr på indlæggelsen."

"Okay." Patrick følte en bølge af lettelse og så på Emily med ømhed.

Mens Patrick ordnede papirarbejdet, ankom Shirley og Marlon. Efter at have spurgt rundt, fandt de Emilys stue.

"Emily, vågn op," sagde Shirley, mens hun rystede hende og tørrede falske tårer væk.

Da Emily stadig var bevidstløs, fortsatte Shirley, "Jeg sagde jo, du ikke skulle drikke så meget. Du sagde, det var for at lukke aftaler. Og det tøj, jeg advarede dig, men du var bange for, at jeg ville overstråle dig."

Marlon afbrød, "Er du tæt på Emily? Er det ikke kontorassistenten, der skal håndtere kontrakter? Hvad er sælgeren så til for?"

"Marlon, du forstår ikke vores firma. Kan du blive hos Emily? Jeg skal på toilettet," sagde Shirley.

Marlon svarede ikke, men så bare ømt på Emily.

Udenfor rummet kogte Shirley af jalousi. 'Hvorfor bekymrer alle sig om dig, Emily? Vent bare og se.'

I stedet for at gå på toilettet, gik Shirley rastløst rundt.

Patrick blev færdig med papirarbejdet og stødte på Shirley udenfor rummet.

"Patrick, lad os vente med at gå ind."

"Hvorfor?"

"Emily, i sin tåge, blev ved med at kalde på Marlon. Han gik ind, og hun faldt i søvn."

"Marlon?"

"Ja, Emily havde planlagt at mødes med ham i dag. Ikke underligt, hun klædte sig op. Patrick, hør..."

Før Shirley kunne afslutte, stormede Patrick ind i rummet, med øjnene flamrende, og greb Marlon i kraven.

"Kom med mig," knurrede Patrick.

Marlon kastede et blik på Emily i sengen og fulgte modvilligt Patrick ud i korridoren.

"Jeg er ligeglad med, hvad dine intentioner er, Marlon, hold dig væk fra Emily!" advarede Patrick.

"Hvilke intentioner? Jeg kan virkelig godt lide hende!"

Patrick klappede Marlon på skulderen, hans stemme iskold. "Hvis du ikke vil have, at Hughes Group går ned på grund af dig, så læg de følelser væk!"

"Hvorfor? Kan du også lide hende? Du skjuler det godt!"

"Hvem sagde, at jeg kan lide hende?! Det rager ikke dig!"

I det samme ringede Patricks telefon.

"Ja, okay, Donna, jeg kommer straks tilbage." Patrick sendte Marlon et skarpt blik, vendte sig om og gik mod hospitalets indgang.

"Patrick, hvis du ikke kan lide hende, hvorfor giver du mig så ikke en chance med Emily!"

Imens tog Shirley sin telefon.

Jennifers stemme lød igennem, "Shirley, bare rolig, jeg har arrangeret, at Donna ringer til Patrick. Han kommer snart tilbage."

Shirley svarede, "Okay, Jennifer. Om Patrick kan lide mig eller ej, jeg håber bare, han har det godt."

Shirley sendte et billede af Marlon ved Emilys seng til Jennifer på WhatsApp.

"Der har været rygter om Emily i firmaet. Jeg troede det ikke først, men..." sagde Shirley.

"Shirley, stop. Jeg ved det. Emily er tydeligvis ude efter vores families status og penge. Jeg er stærkt imod det!" Jennifers stemme rystede af vrede.

Shirley fortsatte, "I starten troede jeg ikke, Emily var så løs på tråden. Men jeg har set hende flirte med mange mænd, uden at bekymre sig om Patrick!"

Jennifers stemme rystede af vrede, mens hun forsøgte at falde til ro. "Shirley, Patrick har altid haft dig i sit hjerte."

"Jennifer, jeg ved det. Jeg har kendt Patrick siden vi var børn, selvfølgelig stoler jeg på ham! Men nu, med alt det der sker..."

"Shirley, bare rolig, jeg vil ikke lade Emily få succes!"

Da hendes plan lykkedes, fulgte Shirley med Jennifers ord, udvekslede et par høfligheder mere og lagde på.

Emily vågnede op, lugten af desinfektionsmiddel fyldte hendes næse. Hun huskede, at hun var besvimet på klubben. Hvem havde bragt hende til hospitalet? Hun huskede den omfavnelse, varm og velkendt, med en svag duft af cedertræ. Den ene øjeblik kaldte han hende en luder, det næste kom han tæt på.

Denne gang havde Emily ikke tænkt sig at tilgive Patrick så let, medmindre han bad hende om det. Ellers ville hun hellere sige op end tilgive ham. Men hvis hun sagde op, hvad ville der så ske med hendes bror i specialskolen og hendes mor, der arbejdede som opvasker på restauranten?

Emily vendte hovedet og lod en tåre trille ned ad kinden.

I det øjeblik greb et par store hænder Emilys.

"Emily, er du vågen?"

Emily trak hurtigt sin hånd til sig og så på Marlon, der sad ved sengen, med vantro.

"Emily, du er endelig vågen. Du aner ikke, hvor bekymret Marlon var, da du besvimede. Han blev ved din side hele tiden, mens du var bevidstløs! Jeg er så misundelig!" overdrevet Shirley.

"Hr. Hughes, var det dig, der bragte mig til hospitalet?" spurgte Emily, forvirret.

Marlon sagde ingenting, han så bare på Emily med stor hengivenhed og smilede.

Emily så på Shirley og sagde forvirret, "Hvor er hr. Rivera?"

Shirley sagde, "Patrick har haft travlt med forretningsanliggender. Du besvimede trods alt foran forretningspartnere."