Kapitel 7 Uden at jeg siger så, du går ingen steder

Efter en dag på hospitalet gik Emily tilbage på arbejde, som om intet var hændt. Men så snart hun trådte ind på kontoret, vidste hun, at der var noget i gære.

Alle stod samlet i små grupper og hviskede.

"Har du hørt det? Kontrakten fra den anden dag blev underskrevet, og Paul sænkede endda prisen med 5%."

"Ja, jeg hørte det. Paul er en rigtig klam type, der altid chikanerer kvindelige partnere fra andre firmaer og er nærig. Hvad er der sket denne gang?"

Shirley, der lod som om hun ville smigre Emily, sagde: "Nå, har du set, hvem vores firma sendte til at håndtere det? Emily kan klare hvem som helst!"

"Seriøst? Emily og Paul?"

"Men er Paul ikke skaldet og overvægtig?"

"Du ved det måske ikke, men jeg har hørt, at fyre med lidt ekstra på sidebenene er ret gode i sengen! Det kunne være sjovt, hvem ved?"

Alle rystede bare på hovedet i vantro.

Emily rømmede sig, lod som om hun ikke hørte noget, og gik direkte til sit kontor. 'Hvad pokker foregår der?' tænkte hun.

Hun huskede, at det sluttede dårligt sidste gang, så hvorfor sænkede Paul procenten?

'Så længe det ikke påvirker arbejdet, hvad rager det mig, hvad folk siger om mit ry? Det mistede jeg for længst, da jeg gik med til at være Patricks elskerinde for at betale gæld og hjælpe min bror,' tænkte Emily.

For en, der bare prøver at klare sig, hvem har ret til at snakke om ry?

Emily var ligeglad med rygterne, men det var der nogle, der ikke var.

Jennifer kom tidligt ind på kontoret, men gik ikke op med det samme. Hun ventede, til Emily kom ind, og fulgte så efter. Hun planlagde at tale med Emily, men overhørte i stedet sladderen.

Jennifer stormede ind på Emilys kontor, tog et kort op fra sin taske og kastede det mod Emily.

"Jeg troede, du var vild med Patrick, og derfor blev du hos ham. Men jeg overvurderede dig. Du er bare en skamløs tøs, der vil sove med hvem som helst. Ingen standarder overhovedet!" hvæsede Jennifer.

Emily bed sig i læben, forsøgte at holde sammen på sig selv, samlede kortet op og rakte det tilbage til Jennifer.

Jennifer snerrede: "Gid det ikke. Der er en million på det. Jeg ville have dig til at tage pengene og forlade Patrick, men jeg har ændret mening. Du har ingen kode, så det er ubrugeligt!"

Emily smilede bare og knækkede kortet i to. "Hvis det er ubrugeligt, kan det lige så godt være helt ubrugeligt!"

"Du er skør!" Jennifer så på Emily, målløs.

"Siden jeg blev uretfærdigt fyret, så sig til økonomiafdelingen, at de skal betale mig ti måneders fratrædelsesgodtgørelse!"

Emily sukkede lettet. Med Shirley tilbage var det tid til at gå. Hun begyndte at pakke sine ting.

Patrick greb fat i hendes arm, "Går du? Har jeg sagt, du må det? Uden min tilladelse går du ingen steder!"

Hans ord efterlod Emily, Jennifer og Shirley ved døren, målløse.

Da Patrick var ung, stak hans far af med en anden kvinde efter at have stiftet gæld. Jennifer opfostrede ham og hans søster alene, og Patrick skyldte hende meget af sin succes. Så han gik aldrig imod Jennifer.

Shirley stod ved døren og stirrede vredt på Emily. Jennifers øjne fyldtes med tårer.

Patrick sagde: "Emily, med det rod, du har lavet, hvem skal rydde op, hvis du går? Tro ikke, du kan smide det over på en anden!"

Emily var ved at blive rørt, men så fandt hun det hele ret latterligt.

"Det er faktisk mere tilfredsstillende for dig at holde mig her, ydmyget og bagtalt, end at lade mig gå. Patrick, du vil virkelig ikke lade mig være, hva'?"

Shirley, der havde lyttet med, svansede ind med et selvtilfreds smil.

"Jennifer, du overdriver. Patrick er bare bekymret for, at jeg bliver træt!"

"Godt, nogle skamløse mennesker klamrer sig bare til andre, selv når de ikke er ønsket!" Jennifer smilede skævt.

Emily knyttede næverne. "Undskyld, jeg siger op nu!"

Hun greb sin taske og var ved at gå, da Patrick hurtigt blokerede døren.

Netop da ringede Emilys telefon.

"Emily, der er noget galt derhjemme!" Det var hendes nabo, Carol Lopez. Carol ringede aldrig, medmindre det var alvorligt.

Emily forsøgte at komme forbi, men Patrick holdt fast i dørkarmen. Han skar en grimasse af smerte og slap.

"Emily, er du skør?" Shirley, der droppede sin fine facade, skyndte sig hen for at tjekke Patricks hånd.

Patrick rynkede panden. "Mor, du tager hjem. Jeg har noget at ordne."

Med de ord gik han uden at se sig tilbage.

"Emily, vent på mig!" Shirley snerrede.

Jennifer så chokeret til. "De er alle skøre!" Hun stormede ud af Rivera Gruppen.

Emily skyndte sig hjem, helt nedtrykt. Emilys hjem var en gammel lejlighedsbygning fra 80'erne, ingen elevator, mest ældre folk boede der stadig.

Trappeopgangens lys blinkede, og de smalle trapper var dækket af graffiti og slagord.

Før hun nåede sin dør, hørte Emily sin mor, Lisa Moore, tigge på gulvet.

Carol så Emily og signalerede hende om at holde sig tilbage.

'Det ser ud til, at der er problemer,' tænkte Emily.

Hun greb en skovl fra kulbunken i gangen, holdt den foran sig og nærmede sig stille.

Før hun overhovedet kom ind, hørte hun slag og et skrig. Emily stormede ind og fandt Lisa sammenkrøllet på gulvet.

Rummet var et rod, med en skaldet fyr i trediverne ved navn Tom Miller, dækket af tatoveringer, der ledte kaosset.

Emily stillede sig foran Lisa, omgivet af tilskuere.

"Du bryder ulovligt ind i mit hjem. Du kommer i fængsel for det her!" råbte Emily.

Tom fnøs, "Store ord. Lisa skylder penge. Hvordan vil du betale det? Ring til politiet, hvis du vil! Tro ikke, jeg ikke ved, hvad Lisa gjorde med pengene!"

Emily kiggede tilbage på Lisa. For at betale for sin brors behandling havde Lisa arbejdet på en bar og udviklet en narkotikamisbrug.

Da hun så Lisas undvigende øjne, forstod Emily.

"Hvorfor så stille?" hånede Tom og trådte nærmere.

Emily pegede skovlen mod ham. "Kom ikke nærmere. Hvor meget skylder hun? Jeg betaler det tilbage!"

Tom rev skovlen til sig. "Du vil betale det tilbage? En million. Hvordan har du tænkt dig at gøre det? Eller, lad os have det lidt sjovt, så reducerer jeg beløbet. Hvad siger du til det?"

Lisa græd, "Vær sød, rør ikke min datter!"

"Flyt dig!" Toms håndlangere sparkede Lisa til side.

Tom nærmede sig, og Emily bakkede op, indtil hun var trængt op mod væggen ved siden af symaskinen.

Toms øjne gled hen over Emilys bryst, og han rakte ud med sin fede hånd.

'Hvis jeg dør, så vær det så! Dette er selvforsvar!' tænkte Emily og greb en saks fra bordet. Hun klemte den hårdt, stirrede på Toms nærmende hånd.

'En, to, tre,' talte hun stille, klar til at kæmpe til det sidste.