Kapitel femten

Henry holdt en pause, og hans ansigt trak sig sammen. „Som jeg sagde, du er bare et barn. Du ved ingenting.“

Jeg kunne have snerret igen, men der lå et strejf af noget i hans blik, jeg ikke kunne sætte ord på. Det fik mig til at få lyst til at række ud efter ham og spørge, om han var okay.

„Så opl...