179

Dagene flød sammen.

Flokken bevægede sig som tåge efter krigen – langsomt, usikkert, men stadig åndende. Helbrederne hviskede mellem teltene. Spejderne bragte stille rapporter tilbage. Krigerne trænede mere af vane end af formål. Ingen turde tale højt nær sygehuset, fordi hun stadig ikke var vågnet...

Log ind og fortsæt med at læse