KAP 108

Vi trasker tilbage til surfskuret, mens solen synker lavere på horisonten og kaster et varmt, gyldent skær over stranden. Jeg bærer et af de lejede surfbrætter, mens Wake har det andet på skulderen, hans afslappede gangart står i kontrast til mine nervøse bevægelser.

Da vi når skuret, ånder jeg let...

Log ind og fortsæt med at læse