KAP 113

Et blødt, længselsfuldt støn undslipper mine læber, og jeg presser mig fremad, desperat efter at komme tættere på.

Wake smiler svagt og vipper så hovedet, presser sine læber mod mine. Hans tunge glider ind, og jeg stønner ved den første berøring. Det er ikke som om, det er år siden, vi sidst gjorde ...

Log ind og fortsæt med at læse