Kapitel 153

Stien er udmattende. Min krykke klikker rytmisk mod stengulvet, en skarp kontrast til den dumpe smerte, der stråler fra mit skinnebelagte ben. Luften er køligere nu, heldigvis mindre kvælende end i de nedre huler, men den undertrykkende stilhed forbliver, kun brudt af den lejlighedsvise fjerne drypp...

Log ind og fortsæt med at læse