Kapitel 161

De obsidianske vægge skinner svagt under lyset fra Coras lanterne, gløden brydes i skarpe, brudte linjer, der danser hen over hulens gulv. Rummet føles uhyggeligt stille nu, den smeltede lavas raseri forvandlet til noget smukt og urokkeligt.

Jeg rækker ud og lader mine fingre glide over den kølige g...

Log ind og fortsæt med at læse