Kapitel 178

Cora og jeg træder gennem de store døre, flankeret af vagter, og jeg bliver straks slået af rummets pragt. Det er enormt, næsten huleagtigt, med udsmykkede udskæringer, der dekorerer hver tomme af de mørke, vulkanske vægge. Lyset fra bioluminescerende kugler, der hænger højt oppe, bader alt i et uhy...

Log ind og fortsæt med at læse