Kapitel 205

Jeg falder sammen på gulvet, mine ben giver efter under mig, mens vægten af det, jeg har gjort, rammer mig. Min vejrtrækning kommer i hæsende gisp, mit syn sløres af ushedte tårer. Billedet af Kotas forstenede skikkelse er brændt ind i mit sind—hans vidtåbne, rædselsslagne øjne, den frosne forvridni...

Log ind og fortsæt med at læse