Kapitel 217

Havet strækker sig ud foran os, endeløst og mørkt, med et svagt glimt af måneskin, der reflekteres fra overfladen i skiftende sølvbånd. Bølgerne ruller i en langsom, rytmisk puls, stabil og uforanderlig, som om de er ligeglade med den storm af spænding, der bygger sig op på dækket af Nereid.

En sal...

Log ind og fortsæt med at læse