Kapitel 231

Tyngden af det, jeg lige har gjort, lægger sig over mig, men der er ikke tid til at forstå det fuldt ud. Min puls banker stadig, min vejrtrækning er urolig. Luften i elevatoren føles tung, fyldt med spændingen af alt, der lige er sket, og konsekvenserne af det, jeg har formået at gøre.

Cora er den ...

Log ind og fortsæt med at læse