Kapitel 232

Luften mellem os knitrer af spænding, tyk og kvælende. Mit hjerte hamrer, mens jeg stirrer på manden, der ligner Wake så meget—men alligevel ikke. Hans tilstedeværelse føles anderledes. Beregnende. Hvor Wakes stilheder er fyldt med tanker, er Shoals præcise, bevidste, som om han altid spiller et spi...

Log ind og fortsæt med at læse