Kapitel 297

Nedstigningen i dybet er brutal. Ikke fysisk—jeg har overlevet værre strømme—men mentalt, det slider på mig jo længere vi går. Selv vandet føles tungere hernede. Tæt. Gammelt. Som om det husker ting, resten af havet for længst har glemt.

Axel er mærkeligt stille, mens vi synker ned, vores vej oplyst...

Log ind og fortsæt med at læse