Kapitel 298

Jo dybere vi bevæger os ind i den Glemte Fæstning, desto mærkeligere føles luften—tungere, som om væggene selv ånder, langsomt og gammelt. Min kugle svæver ved siden af os, kaster et blødt, glitrende skær, og afslører udskæringer, der synes uendelige. Hver korridor fører til en anden grotte, hver væ...

Log ind og fortsæt med at læse