Kapitel XVII: Drygende morgener

Mørke grå uldne skyer truede himlen; som en rovdyr, der kredser om sit bytte. En skræmmende lav rumlen lød højt i den kølige efterårsluft, himlen brølede af tilfredshed. Dråber af væske ramte jorden med samme kraft som et lille barn. Sultent forvandlede småregnen sig til kanonskud, der barrikaderede...

Log ind og fortsæt med at læse