85

Jeg vågner ved lyden af nogen, der rumsterer rundt, og instinktivt rækker jeg ud efter Hardin med hånden, i håb om, at han kan få lyden til at forsvinde. Men han er ikke i sengen.

Med en lav, ynkelig stønnen åbner jeg øjnene og sætter mig op, kun for at stivne, da jeg ser en lysende rød nissehue på...

Log ind og fortsæt med at læse