37. DEVRIM: EN UNDSKYLDNING

Jeg fornemmede hende, før jeg så hende.

Jeg rejste mig op og ventede, og snart nok trådte Vanya frem mellem træerne. Hun stirrede på jorden, men som om hun kunne mærke mit blik, skød hendes øjne op. Vanya trak vejret skarpt ind og frøs. Hendes hånd omkring taskens rem strammede sig.

Mine øjne flak...

Log ind og fortsæt med at læse