Kapitel nitten

Eveleens synsvinkel

Det var skumring. Månens beroligende stråler spredte sig fra den store balkon. Det dæmpede lys glimtede og fyldte hele rummet, hvilket gjorde ting synlige i mørket. Hans arm var fast viklet omkring mig. Jeg troede urokkeligt på ham. Jeg kiggede ud i himlen. Hans ord genlø...