Kapitel 47

KASMINE.

Jeg vendte mig rastløst i sengen, viklet ind i lagnerne, stadig lige så urolig som jeg havde været for tre dage siden, efter at have sagt de sårende ting til Kester i hans bil.

Tre dage. Tre hele dage siden, jeg havde revet Kester fra hinanden med ord, der var ment til at flænse ham. Og d...

Log ind og fortsæt med at læse