Øv

Tristans synsvinkel

Vægten af de mahognidøre knirkede bag mig, da jeg trådte ind i det store auditorium. Luften var tyk af forventning og den svage duft af poleret træ og gammelt fløjl. Spotlysene var dæmpede og kastede en lav, ravfarvet glød over scenen, hvor orkestret allerede var ved at samle...

Log ind og fortsæt med at læse