Konvolutten

Tristan's POV

De sidste toner fra klaveret genlød gennem auditoriet som et hjerte, der falder til ro efter en storm. Mine fingre dvælede over tangenterne et sekund længere end nødvendigt, som om den sidste akkord holdt mig fast. Så rejste jeg mig langsomt og bukkede for den applaus, der brød ud ...

Log ind og fortsæt med at læse