Kapitel 77

ISABELLA'S POV

Levi sad alene, hans holdning tynget af en usynlig byrde, hans hoved støttet i hånden som om selve handlingen at holde sig sammen var udmattende. Han så fortabt ud. Knust, endda. Som om han led lige så meget som jeg.

Men jeg vidste bedre.

Ferrari var kun vokset efter jeg forlod dem. ...

Log ind og fortsæt med at læse