Kapitel 78

ISABELLA'S POV

Havde han virkelig glemt mig?

Jeg måtte væk herfra.

Med et kort nik mumlede jeg, “Undskyld,” og vendte mig væk, mens jeg banede mig vej gennem den fyldte bar. Selv mens jeg bevægede mig, kunne jeg mærke Fords blik brænde i min ryg, tungt af misbilligelse. Det fik min hud til at prikk...

Log ind og fortsæt med at læse