Kapitel hundrede og atten

Kvinden stemme var rolig, næsten ligegyldig, da hun vendte sig væk fra os. "Vi bør komme afsted."

Hun begyndte at gå, hendes mørke kappe svajede med hvert skridt, og det var tydeligt, at hun forventede, vi fulgte efter. Men Elijah stod fast, hans stemme skarp af mistro.

"Hvorfor i alverden skulle ...