Kapitel Hundrede og Tredje

Morgensolen sived gennem de ødelagte vinduer i slotsruinerne og kastede uhyggelige skygger på den revnede stengulv. Jeg havde ikke sovet meget - ingen af os havde. Mine tanker var et kaotisk rod, der sammenfiltrede sig som vinstokke, der kvæler luften. Kortet lå spredt ud på jorden mellem os og håne...

Log ind og fortsæt med at læse