Kapitel Hundrede og halvtreds syv

I det øjeblik vi trådte ind i biblioteket, fyldte den velkendte duft af gammelt pergament og brændt træ mine sanser. Alex brugte sine måneflammer som lyskilde, hvilket kastede lange, flimrende skygger mod de tårnhøje bogreoler og fik rummet til at føles mindre, end det var. Det var en skarp kontrast...